Køb en træpakke og støt projektet i Hans Rasmussens Have i Faaborg
I forbindelse med indvielsen af den nye lege- og aktivitetsplads i Hans Rasmussens Have i Faaborg, har vi indgået et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ved fælles hjælp håber vi at få skabt en frodig, grøn, blomstrende oase midt i byen. Der skal plantes træer, blomstrende buske og urter der dufter og smager.
Vi håber sammen at finde en masse Trævenner, der vil donere et træ eller busk til plantning i Hans Rasmussens Have. Som Træven bidrager du eller din virksomhed dermed til at få skabt et nyt, attraktivt udflugtsmål og samlingssted i Faaborg, der giver rum for mange gode oplevelser, samvær, leg og aktivitet i smukke naturlige omgivelser samt Plant et Træ’s landsdækkende træplantnings- og læringsarbejde.
Det er ønsket at Hans Rasmussens Have netop skal skabe rum for den leg og læring i naturen, der er så vigtig for både børn og voksnes trivsel og velbefindende.
Indvielsen af den nye lege- og aktivitetsplads forventes at finde sted den 11. oktober 2019.
Som Træven køber du enten en lille eller en stor træpakke, der indeholder et træ eller busk i Hans Rasmussens Have. Til gengæld får du et flot diplom, en meget flot plakat af Bjørn Wiinblad “For Every Child a Tree” og Naturskolens e-bog om træer i Danmark.
Den store træpakke koster 5.000 kr. inkl. moms og den lille træpakke koster 1.000 kr. inkl. moms.
Læs mere om, hvad de enkelte træpakker indeholder, i vores shop