Generationstraer barnehaand voksenhaand

Nyhed: Generationstræer med Plantorama

Gratis Generationstræer til ældreinstitutioner i Danmark i samarbejde med Plantorama.

Plant et Træ vil gerne skabe en større sammenhængskraft generationerne imellem.
Vi oplever, at mange unge bruger mere tid på at tale med Siri end med deres bedsteforældre. Det har vi ved Plant et Træ besluttet os for at gøre noget ved. Derfor tager vi nu initiativ til at børneinstitutioner planter gratis Generationstræer i ældrecentre i Danmark.
Vi har indgået et fantastisk samarbejde med Plantorama, som har sammensat 4 skønne oaser med træer og buske. 
Læs mere om, hvad de hver især indeholder her

Formålet med Generationstræerne er at plante på tværs af generationer. Træer og naturen skaber fællesskaber og understøtter vigtigheden af, at foretage sig meningsfulde ting sammen. 
Et ansvar for en levende organisme – som træer jo er – er god livslæring. Denne læring vil Plant et Træ gerne være med til at skabe igennem plantninger af 12-15 Generationstræer i så mange danske ældreinstitutioner, som muligt.

Det at “komme hinanden ved” er et behov som de ældre samt de yngste i særlig grad har. I dette projekt, skabt af Plant et Træ, ønsker vi at skabe et blivende fælles omdrejningspunkt. De bånd der knyttes generationerne imellem udvikles i takt med at børnene igen og igen kommer tilbage og passer Generationstræerne hos de ældre. Plant et Træ’s Undervisningspakke indgår samt Trædiplomer til de deltagende institutioner.

Hvordan søger man Plant et Træ om gratis Generationstræer?

Der er netop åbnet for ansøgninger via vores hjemmeside www.plant-et-trae.dk – se mere her
Ansøgninger bliver behandlet i den rækkefølge, vi modtager dem. Hver gang der er samlet nok penge ind, kan endnu flere Generationstræer nå frem til glade ældreinstitutioner.

Læs flere nyheder

×

Kurv