ETTUSINDE børn og voksne plantede i dag endelig ca. 4000 træer Børneskoven ved Børn og Unge i Skæring /Skæring Skole. En helt fantastisk dag.
Træer, jordforberedelse etc. er doneret af Lidl Danmark / Plant et Træ.
Træer, jordforberedelse etc. er doneret af Lidl Danmark / Plant et Træ.
Skoleleder Anne Schwartz fortæller:
”Her er skoven et spændende og meget anderledes læringsmiljø med helt nye undervisningsmuligheder. Når børnene så oplever at være med til at plante skov i deres lokalområde, så lærer de, at de selv kan gøre en forskel. Vi kan ikke løse alle verdens problemer, men vi kan bidrage med det lidt, vi kan, og vi er overbevist om, at grønne børn bliver grønne voksne,” siger Anne Schwartz. Hun pointerer, at skoven udenfor undervisningstiden skal være til glæde for hele lokalområdet som rekreativt område.
Jens Stratmann Lidl Danmark, siger, at samarbejdet med Plant et Træ grundlæggende handler om at skabe grønne områder og få børn ud i naturen: ”Vi tror på, at opmærksomhed skabes igennem positiv nudging, og vi motiverer kommende generationer til at beskytte biodiversiteten og vores økosystemer ved at gøre naturen tilgængelig for dem.”
1000 tak for omtale til TV2 Østjylland.
Fotos: Skæring Skole, Skæring kirke og Plant et Træ