Odder-Torv-plantning_01

Indvielse af det nye Odder Torv

Sikke en træopbakning og interesse for det nye Odder Torv. Ca. 300 mennesker var samlet for at indvie det nye Odder Torv, hvor det sidste af 10 prægtige bytræer fik jord på af vakse elever fra 4. A på Vestskolen i Odder. Træerne er doneret af Plant et Træ.

Plant et Træ har stolte rødder i Odder da nu afdøde bestyrelsesformand Eric Petterson var bosat i Odder. Eric var formand for Plant et Træ igennem ikke mindre end 29 år. Trædonationen er for Plant et Træ således også en hyldest til Eric Petterson og hans utrættelige virke for træer, børn og læring siden starten af 1988. I 1988 var dengang H.K.H. Kronprins Frederik – indtil 2023 igennem 36 år protektor for Plant et Træ – daværende Nationalbank direktør Erik Hoffmeyer, skovfoged og forfatter Bjørn Døssing og ikke mindst Eric et stærkt firkløver og grundlæggende for det Plant et Træ, vi kender i dag med over 2 mio. plantede træer og titusindvis af børn, der oplever det at plante et træ. Langt den overvejende del af børnene planter et træ for første gang.

Tak for et meget vellykket og smidigt samarbejde med Lytt Architecture, Odder Kommune med borgmester Lone Jakobi Sørensen i spidsen. Det er præcist det som skal til og helt afgørende for Plant et Træ.

Borgmester i Odder Kommune Lone Jakobi Sørensen og Plant et Træ’s bestyrelsesformand Hans Skou holdt taler og kastede jord på træet sammen med børnene. Tak til Plant et Træ’s sponsorer – private, virksomheder og fonde som gør det hele muligt.

Læs flere nyheder