Det perfekte træplantningsvejr i Plant et Træ’s Danmarkslunden Odense sammen med 30 glade træplantere. Der var både fødselsdags-træer og mindetræer og meget andet. Der er altid en anledning til at plante et træ. Naturen bare gir’ og gir’ og gir’.
Efter plantning var der Plant et Træ’s julekalender, Bjørn Wiinblad plakater og plantningsdiplomer til alle træ-købere.
Tak til Plant et Træ’s mangeårige sponsor Automester for også at støtte op om initiativet ved at købe og plante deres træ så tæt på hovedkvarteret. Også tak til Odense Kommune for at stille jorden til rådighed.





