Hyggelig plantning på Assistens Kirkegaard i Haderslev sammen med 60 friske konfirmander, Biskop for Haderslev Stift Marianne Christiansen og Domprovst Torben Hjul Andersen oma.
Vi plantede 100 træer i anledning af Haderslev Stift’s 100 års jubilæum. Plant et Træ havde doneret 20/30 træer af 2/5 meters højde. Tak for en dejlig plantningsoplevelse og fint skovskilt.
Haderslev Stift skriver: “Jubilæumsskoven med dets forskellige arter af træer er valgt med omhu, fordi de skal fortælle historien om de mange baggrunde, der forenes i grænselandet og om, hvordan vi historisk udspringer fra samme stamme – selvom vi har forskellige baggrunde.”
Projektet er blevet til med støtte fra bl.a. Stiftsrådet, Plant et Træ, Vejle Provsti og Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond.
Tak til TV Syd og DR P4.