Vedtægter

Vedtægter for den almennyttige organisation Plant et Træ.
Etableret den 1. januar 2006.

§ 1 – Navn, logo og hjemsted
1.1 Organisationens navn er Plant et Træ.
1.2 Organisationens logo er Hjertetræet ® anvendt sammen med følgende tekst: ”Plant et Træ” fordelt på 3 linjer på venstre side af logoet.
1.3 Organisationen er hjemmehørende i Aarhus Kommune.

§ 2 – Formål
2.1 Organisationen har til formål at plante flere træer i Danmark samt at stimulere en almen interesse for træer og deres betydning for miljøet.
2.2 Organisationen ønsker igennem sine plantninger især at lægge vægt på aktiviteter, som sker i et samarbejde mellem børn og ældre.
2.3 Organisationen skal drives som en landsdækkende, almennyttig forening.

§ 3 – Medlemskab
3.1 Som medlem kan optages personer, selskaber, foreninger og andre organisationer, som herigennem ønsker at fremme organisationens formål.
3.2 Det årlige medlemskontingent fastsættes hvert år af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
3.3 Et medlem, der efter bestyrelsens skøn, handler til skade for organisationen, kan af bestyrelsen indstilles til eksklusion på den førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. Generalforsamlingen kan herefter på baggrund af bestyrelsens indstilling, ekskludere medlemmet med almindelig stemmemajoritet. Eksklusion fritager ikke medlemmet fra at betale medlemskontingent for det kalenderår, hvor eksklusionen finder sted. 

§ 4 – Generalforsamlingen
4.1 Generalforsamlingen er organisationens højeste myndighed.
4.2 Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år inden udløbet af maj måned. Bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen med mindst 4 ugers varsel, idet indkaldelsen skal udsendes elektronisk, f.eks. pr. e-mail, til samtlige registrerede medlemmer, ligesom tid og sted for generalforsamlingen skal offentliggøres på organisationens hjemmeside med samme varsel.
4.3 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Fremlæggelse af den reviderede årsrapport 
4) Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5) Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår 
6) Indkomne forslag
7) Valg af bestyrelse
8) Valg af suppleanter til bestyrelsen
9) Valg af revisor
10) Eventuelt
4.4 Forslag fra medlemmerne som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. 
4.5 Medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen. skal tilmelde sig senest 2 uger inden generalforsamlingens afholdelse. 
4.6
 Den endelige dagsorden med bilag offentliggøres på organisationens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. 
4.7 Alle medlemmer, der inden generalforsamlingen har betalt kontingent for indeværende år, er stemmeberettiget på generalforsamlingen. Alle medlemmer, uanset medlemskategori, har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 
4.8 Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindeligt stemmeflertal, med mindre andet fremgår af nærværende vedtægter. 

§ 5 – Ekstraordinær generalforsamling
5.1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller mindst 25 af foreningens medlemmer skriftligt stiller krav herom med angivelse af det eller de punkt(er), der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.
5.2 Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Forslag, der har motiveret den ekstraordinære generalforsamling
3) Indkomne forslag
4) Eventuelt
5.3 Bestyrelsen skal indkalde til den ekstraordinære generalforsamling med mindst 2 ugers varsel, idet indkaldelsen skal udsendes elektronisk, f.eks. pr. e-mail, til samtlige registrerede medlemmer, ligesom tid og sted for den ekstraordinære generalforsamling skal offentliggøres på organisationens hjemmeside med samme varsel. Indkaldelsen skal udsendes så betids, at den ekstraordinære generalforsamling kan afholdes senest 6 uger efter begæringens modtagelse. 
5.4 Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling, skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før den ekstraordinære generalforsamling. 
5.5 Den endelige dagsorden med bilag offentliggøres på organisationens hjemmeside senest 2 hverdage før generalforsamlingens afholdelse.
5.6 I øvrigt gælder vedtægternes § 4 tilsvarende. 

§ 6 – Bestyrelsen
6.1 Organisationen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 4 år ad gangen. 
6.2 Ud over bestyrelsen vælges hvert år to bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen. Den ene vælges som 1. suppleant, mens den anden vælges som 2. suppleant.
6.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingens afholdelse.
6.4 Valgbar til bestyrelsen eller til et hverv som suppleant er enhver myndig person, som er bragt i forslag af bestyrelsen eller af et eller flere af organisationens medlemmer. Kandidater kan opstilles på selve generalforsamlingen.
6.4 Bestyrelsen afholder møder efter behov. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres en protokol over bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
6.5 Bestyrelsen varetager organisationens overordnede ledelse. Bestyrelsen kan ansætte en administrativ leder til varetagelse af organisationens daglige drift.

§ 7 – Regnskab og revision
7.1 Organisationens regnskabsår og kontingent-år følger kalenderåret. Regnskabet skal opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik og revideres af en af generalforsamlingen valgt ekstern revisor.  

§ 8 – Tegning og hæftelse
8.1 Organisationen tegnes af bestyrelsesformanden i forening med to andre be-styrelsesmedlemmer eller af 4 bestyrelsesmedlemmer i forening. 
8.2 Hverken bestyrelsen, organisationens ansatte eller organisationens medlemmer hæfter personligt for foreningens forpligtelser.  

§ 9 – Vedtægtsændringer
9.1 Til ændring af nærværende vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, stemmer for forslaget om vedtægtsændring.

§ 10 – Opløsning
10.1 Til vedtagelse af et forslag om organisationens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Alternativt skal forslaget om organisationens opløsning vedtages med 2/3 flertal blandt de fremmødte på to på hinanden følgende generalforsamlinger.
10.2 Såfremt organisationen opløses, skal dens formue overgå til Danmarks Natur-fredningsforening til indkøb af træer. 

Således vedtaget på organisationens generalforsamling den 9. august 2020.