Tidligere på ugen plantede hele 5. årgang på Havdrup Skole sammen med Solrød Kommunes borgmester, Emil Blücher, 25 frugttræer på skolens areal.
Solrød Kommune har fået doneret 75 frugttræer og 105 frugtbuske fra Plant et Træ. Der er både doneret æble-, kirsebær-, blomme- og pæretræer samt ribs-, solbær-, hindbær- og sommerfuglebuske og endelig også Plant et Træ’s læringspakker.
I sidste uge blev de første træer sat i jorden af flittige elever, der ikke gav op på trods af det udfordrende vejr.
Snart bliver de resterende træer og buske plantet på flere af Solrøds skoler og daginstitutioner.
Mange tak til Landal GreenParks Danmark for at gøre dette muligt.