12 glade træplantere plantede søndag den 13. november 6 træer i Plant et Træ’s Danmarkslunden ved Hollufgaard Odense. Som sædvanlig en hyggelig plantning for små og store.
Tak for deltagelse også til rådmand for Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune Tim Vermund Andersen, som plantede et egetræ.
Alle træer i Danmarkslunden har det godt og alle står fint i efterårsfarver. Vi gør, hvad vi kan, med ekstra vanding til alle træer, når det kræves.
Det, der kunne ligne en ophugning af Danmarkslunden – mange af jer så Andershemmingsendk’s opslag – var det lokale Vandcenter Syd som rensede op og fældede træer i og omkring et regnvandsbassin på nabogrunden, selvom det så lidt voldsomt ud. Ingen træer i Danmarkslunden er beskadiget.
Tak Odense by.