De sidste 2 uger har Plant et Træ sendt 22 Generationsplantninger ud til ældrecentre i Aarhus Kommune. De er plantet på tværs af generationer med børn fra lokale daginstitutioner. Sikke en fest alle har haft!
Tirsdag den 13. september plantede vi på livet løs og hyggede os med de ældre beboere – masser af glæde og samvær. Børnene fra 2. og 5. klasse på Viby Skole fortjener kæmpe ros for deres dejlige måde at være på overfor alle.
“Skovsangen” blev sunget for fuld udblæsning under ledelse af Laila Fredslund fra “Plant Liv” i Aarhus Kommune. Projektleder ved “Plant Liv”, Ada Holst, havde ydet en kæmpe indsats med planlægningen. Rådmand for ældreområdet, Christian Budde, var med til at plante frugttræer og buske.
Tusind tak til alle og ikke mindst til Landal GreenParks for at have gjort det hele muligt i form af at have doneret samtlige generationsplantager via Plant et Træ.