Skolens-Læringstræer_Logo

Så er vinderne fundet!

I fredags fik 0. a, b og c på Skovvangskolen i Aarhus, som en ud af 8 skoler, jord under neglene, da de plantede læringstræer i deres skolegård.
I det sidste nye Lidl Danmark/Plant et Træ projekt, SKOLENS LÆRINGSTRÆER, havde vi udvalgt Skovvangskolen som én ud af otte skoler til at modtage et “Trækit” bestående af lind, stilkeg, seljerøn, avnbøg og hestekastanje samt Plant et Træ’s læringspakke med naturbøger, plantningsvejledning og plakater.
Formålet med at plante forskellige træsorter er at lære børnene, at naturen har brug for mangfoldighed og biodiversitet for at trives.
Hvert træ er nøje udvalgt til at tiltrække sine egne gæster – sommerfugle, biller og bier.
“Velfungerende biodiversitet er et grundelement for mange af varerne på vores hylder. Træer er en fantastisk måde at lære om biodiversitet og naturens betydning, og det er netop formålet med projektet. Vi vil give børn et indblik i, hvordan træer vokser, lever og gavner vores planet,” fortæller Cecilie Mosholm Ravn, Projektleder, CSR hos Lidl.
Mette Døssing, fundraiser ved Plant et Træ, nyder at se børnenes glæde ved at være fælles om at plante træer. Som Mette siger: “Ca. 8 ud af 10 børn vil planter træer med, har aldrig prøvet at plante et træ før”.

Nu kan børnene se frem til, at se træerne vokse sig store, så de i fremtiden kan nyde skyggen under hestekastanjen, gå på opdagelse efter biller i egetræets bark og høre bierne summe i lindens blomster.

Fotos: Lidl og Plant et Træ

Læs flere nyheder