I dag plantede Favrskov Kommune’s borgmester, Lars Storgaard og børnene i Voldum Børnehus sammen en ny frugtplantage og modtog Plant et Træ’s læringspakke.
Træerne er doneret af den almennyttige organisation Plant et Træ’s sponsor Landal GreenParks Danmark og er en del af et nyt samarbejde mellem Favrskov Kommune og Plant et Træ, hvor 14 børneinstitutioner i Favrskov modtager frugttræsplantager, som børnene kan plante, passe og på sigt plukke af.
Ved samme lejlighed indgik Favrskov Kommune og Plant et Træ et endnu større samarbejde, der sender op til 40.000 nye træer til Favrskov hvert år i fem år.