Aarhus Kommune og Plant et Træ lancerer i fællesskab Symboltræet – en ca. 3 mtr. høj udgave af Plant et Træ’s logo.
Hvor ståltræet bliver placeret er ikke tilfældigt, men er valgt af århusianerne. Via aarhus.dk/ønsketræ har de siden 2018 kunnet pege på, hvor der bør plantes flere træer.
Når nok midler er indsamlet plantes et 4-5 mtr. højt bytræ og Symboltræet flyttes til næste placering et sted i kommunen.
Det første bytræ blev plantet den 31. oktober 2018 på Frederiks Plads i Aarhus af H.K.H. Kronprinsen for at markere projektet.