Skovrejsning-Uldum_01

Skovrejsning ved Uldum

Højt humør til plantedag ved Uldum i Hedensted Kommune trods perioder med silende regn og kraftig vind.
Det satte dog ikke en stopper for det gode humør og den fælles opgave med at håndplante træerne – og som det også blev nævnt flere gange på dagen, så er en god omgang regn jo lige sagen for de nye, små træer.
En smule af arrangement blev vi dog nødt til at holde på parkeringspladsen. Efter en fin træplantningsindsats var der kage, frugt og Plant et Træ træplantningsdiplomer.
Skovrejsningen består af over 10.000 træer og er blevet til i et samarbejde mellem Uldum Fællesråd, Hedensted Kommune og den lokale virksomhed FSI Stump Cutters, som sponsorerede træerne samt Plant et Træ.
 
Tak for deltagelse til Lars Poulsen, formand for Udvalget for Vækst & Klima, kommunalbestyrelsesmedlem Claus Thaisen, formand for Uldum Fællesråd Jesper Hammer, direktør i FSI Stump Cutters Kim Schmidt, familie og medarbejdere. Også en tak for det lange seje træk til Hedensted Kommunes grønne afdeling med Kathrine Halby Petersen, Marc Reseke og Linnea. MANGE tak til jer alle.

Læs flere nyheder