Et mindetræ

Mange træer kan blive flere hundrede år gamle og være en fast "følgesvend" generation efter generation. Derfor er det oplagt at plante et træ til minde om en person eller begivenhed – et sted, hvor det kan få lov til at stå i fred og med mulighed for at udvikle sig til et stort og flot træ.

Lidt syd for Århus ved Moesgaard Museum ligger "Danmarkslunden". En mindelund for hele Danmark og med de rigtige betingelser. Her kan alle, som ønsker det, få plantet et træ. Og man kan naturligvis selv være med til plantningen.

Træet bliver forsynet med et nummer ved træets rod og derefter indtegnet på en oversigtsplan. Så kan man selv, ens slægtninge, bekendte eller andre altid finde frem til træet, når Danmarkslunden besøges. Oversigtsplanen kan du se her på hjemmesiden.


Læs mere om Danmarkslunden

Se seneste billeder fra Danmarkslunden ...

Sådan finder du Danmarkslunden ...

Sådan køber du et "Mindetræ" ...

Plant et Træ · plant13@plant-et-trae.dk · Webmaster: mail@kubus.dk