Projekter generelt

Gennem årene har Plant et Træ udviklet mange forskellige projekter. Mange gange fordi det pågældende firma har haft specielle ønsker, som passede til firmaets tanker og kampagner, og i andre tilfælde fordi Plant et Træ har taget initiativ til et større eller mindre arrangement.

Visse projekter, som f.eks. Undervisningsskove (Landskabstræer), der hver koster omkring 700.000 kr. alt efter, hvor de befinder sig i landet, har været plantet af over 1000 skoleelever og deres lærere, som på den måde har fået sig en oplevelse for livet.

I andre tilfælde har Plant et Træ udsendt de ønskede træer til institutioner, kommuner, amter o.l., som så selv på forskellig vis har afviklet projekterne.

I hvert enkelt tilfælde har Plant et Træ ved forudgående møder aftalt, hvad det vil koste at gennemføre projektet sammen med den pågældende træleverandør.

Projekter kan være mange forskellige arrangementer - lige fra helt små begivenheder f.eks. i forbindelse med et firmas jubilæum, fødselsdag eller lignende til kæmpearrangementer med mange hundrede - måske tusind deltagere. Og i alle tilfælde har projekterne det formål, at vi i fællesskab sætter fokus på træer og arbejder praktisk med træer på en sådan måde, at både Plant et Træ og det firma, den organisation eller andet, vi samarbejder med, får et naturligt PR-udbytte ud af projektet.

Plant et Træ · jens.doessing@plant-et-trae.dk · Webmaster: mail@kubus.dk