På billedet ses Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Landsformand for Plant et Træ, Eric Pettersson og Victor Borge, som lynhurtigt gav den højtidelige plantning en munter drejning, da han skulle vande fredstræet.
På billedet ses Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Landsformand for Plant et Træ, Eric Pettersson og Victor Borge, som lynhurtigt gav den højtidelige plantning en munter drejning, da han skulle vande fredstræet.

Frihedstræ i Tivoli

Plant et Træ har plantet flere træer i København. Et af de mere markante plantedes i maj måned 1995 i Tivoli.

Vi havde overtalt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at plante et fredstræ i Tivoli i anledning af, at det var 50 år siden Danmark blev frit igen efter 2. verdenskrig. Da Nyrup Rasmussen ankom til plantestedet, viste det sig, at han på vejen fra et møde på Københavns Rådhus, havde mødt Victor Borge. Så de to slog følge og Victor Borge lod ikke lejligheden gå fra sig, han underholdt de mange fremmødte gæster, og det viste sig, at Borge oven i købet havde optrådt sammen med operasangeren Edith Guillaume, som også sang ved denne lejlighed.

Ikke et øje var tørt, da Victor Borge udtalte, at træplantningen lå ham meget på sinde, og vi skulle kontakte ham, hvis vi nogensinde ville få brug for hans opbakning. Victor Borge døde desværre, før vi fik brug for hans støtte til plantningssagen.

Plant et Træ · plant13@plant-et-trae.dk · Webmaster: mail@kubus.dk